Nyheder
Generelle betingelser for brug af WAGO's webside

1. Grundlæggende bestemmelser

1.1 Brugen af disse websider ("WAGO's webside" herefter) udbudt af WAGO GmbH & Co. KG og/eller dennes datterselskaber ("WAGO") er kun tilladt for alle registrerede brugere på grundlag af disse betingelser. Ved at begynde at bruge denne webside, men senest ved registreringen, accepterer brugeren anvendelsen af den gældende udgave af disse betingelser for brug. Disse Generelle betingelser for brug kan suppleres, ændres eller tilsidesættes i individuelle tilfælde af andre betingelser, såsom ved køb af produkter og/eller serviceydelser. Hvis brugeren handler på vegne af en branche- eller uafhængig profession eller for en offentlig myndighed, finder § 312i (1) første sætning, nr. 1-3 i den tyske privatret (Bürgerliches Gesetzbuch, BGB), ikke anvendelse.

1.2 WAGO sørger for, at visse oplysninger og software samt eventuel dokumentation er tilgængelig på WAGO's webside til læsning eller download. Det er ikke bindende, og der garaneteres ikke for fuldstændigheden. WAGO har til enhver tid ret til at standse driften af WAGO's webside eller ændre i indholdet, enten helt eller delvist. Grundet internettets og computersystemers beskaffenhed påtager WAGO sig intet ansvar for afbrudt tilgængelighed til WAGO's webside. Nogle sider på WAGO's webside kan være beskyttet med kodeord. WAGO forbeholder sig retten til også at lægge en registreringsforpligtelse på sider, der tidligere var åben adgang til. For at beskytte handelstransaktioner er adgang til sådanne sider kun mulig for registrerede brugere. Med mindre det strider imod andre aftaler med brugeren har WAGO til enhver tid ret til at ophæve adgangstilladelsen ved blokering af adgangsdataene, når der er givet besked om ophævelsen - hvilket er muligt til enhver tid. WAGO kan særligt ophæve adgangstilladelsen til siden, hvis brugeren har afgivet falske oplysninger ved registreringen, overtrådt disse betingelser eller sine forpligtelser ved håndtering af adgangsdata, overtrådt gældende lov ved adgangen eller anvendelsen af WAGO's webside eller ikke har brugt den i en længere periode.

1.3 Efter endt registrering modtager brugeren et brugernavn og et kodeord (også kaldet "brugerdata"). Ved den indledende adgang skal brugere ændre det kodeord, denne har modtaget fra WAGO, til et kodeord, der ikke kendes af andre. Brugerdataene gør det muligt brugeren at se eller ændre i sine data eller til at tilbagekalde eller udvide eventuelle samtykker til behandling af data, som er afgivet. Brugeren skal sikre, at brugerdataene ikke er tilgængelige for tredjemand og er ansvarlig for alle bestillinger og øvrige aktiviteter, der udføres under disse brugerdata.

Hvis brugeren bliver opmærksom på, at tredjemand uden tilladelse bruger brugerdataene, er brugeren forpligtet til straks at informere WAGO om dette på skrift - hvis passende via en simpel e-mail til datenschutz@wago.com. Ved modtagelse af beskeden blokerer WAGO adgangen til det kodeordsbeskyttede område med disse brugerdata. Det er ikke muligt at få fjernet en blokering, før brugeren har indsendt en særskilt anmodning om dette til WAGO eller har genregistreret sig.

1.4 Brugeren kan til enhver tid kræve, at dennes registrering slettes, såfremt sletningen ikke forhindrer håndtering af igangværende kontraktuelle forhold. I dette tilfælde vil WAGO slette alle brugerdata og alle øvrige, lagrede personlige oplysninger om brugeren, så snart de ikke længere er nødvendige.

Erklæring om databeskyttelse og cookie-vejledningen er gældende som supplement til brugen af WAGO's webside.

2. Særlige emner

2.1 Når brugeren bruger WAGO's webside, må denne ikke i) skade enkeltpersoner, særligt mindreårige, eller krænke deres personlige rettigheder, ii) opføre sig i modstrid med almindelig anstændighed, iii) krænke intellektuel ejendomsret eller anden ejendomsret, iv) overføre indhold med virus, såkaldte Trojanske heste eller anden programmering, der kan beskadige software, v) indlæse, lagre eller sende hyperlinks eller indhold, som brugeren ikke har tilladelse til, særligt hvis sådanne hyperlinks eller indhold udgør et brud på tavshedspligten eller er ulovligt, vi) eller udbrede reklamer eller uopfordrede e-mails (såkaldt "spam") eller upassende advarsler imod virusser, fejlfunktioner med videre eller invitere til deltagelse i lodtrækninger, pyramidespil, kædebreve og tilsvarende fremstød.

2.2 WAGO's webside kan indeholde hyperlinks til tredjemands websider. WAGO påtager sig intet ansvar for indholdet på sådanne websider, ej heller gør WAGO sig til talsmand for sådanne websider og deres indhold, idet WAGO ikke overvåger de tilhørende oplysninger, og WAGO er ikke ansvarlig for indholdet og de oplysninger, der findes der. Brugen af disse sider er på brugerens egen risiko.

2.3 Hvis der leveres oplysninger, software eller dokumentation uden betaling, er erstatningsansvar udelukket for materielle fejl og fejl i adkomst til disse oplysninger, software eller dokumentation, særligt hvad angår korrekthed, nøjagtighed, frihed fra trejdemands intellektuelle ejendomsret, fuldstændighed og/eller egnethed - dog ikke i tilfælde af forsætlig skadevoldende handling eller bedrageri.

2.4 Oplysninger på WAGO's webside kan indeholde specifikationer eller generelle beskrivelser af teknisk formåen for produkter, der ikke altid nødvendigvis eksisterer i de enkelte tilfælde (f.eks. pga. produktændringer). De ønskede ydelseskarakteristika for produkterne skal derfor angives i hvert enkelt tilfælde ved køb. Selv om WAGO løbende bestræber sig på at holde websiden virusfri, garanterer WAGO ikke, at den er virusfri. Ved at bruge WAGO's webside accepterer brugeren, at brugen sker på egen risiko, og at brugeren træffer egne sikkerhedsforanstaltninger imod virus. For brugerens egen sikkerheds skyld, og for at forhindre virus på WAGO's webside, skal brugeren sørge for passende sikkerhedsudstyr og virusscannere, før denne downloader oplysninger, software og dokumentation.

2.5 WAGO's erstatningsansvar er baseret på bestemmelserne i afsnit 2.2 til 2.4 i disse betingelser. Ud over dette har WAGO intet erstatningsansvar, undtaget i tilfælde af obligatorisk erstatningsansvar, såsom i henhold til den tyske produktansvarslov. Erstatning for brud på væsentlige, kontraktuelle forpligtelser er god begrænset til forudsigelige tab, der er typiske for kontrakter, med mindre der foreligger en forsætlig skadevoldende handling eller grov uagtsomhed.

3. Overholdelse af eksportkontrolregler

3.1 Eksport af visse oplysninger, software og dokumentation kan være underlagt et licenskrav - f.eks. grundet beskaffenheden, tilsigtet anvendelse eller slutbrug. De oplysninger og den software, som WAGO gør tilgængelig på WAGO's webside, er udelukkende beregnet til brugere i de lande og for de enkeltpersoner, organisationer og sammenslutninger, der overholder de gældende eksportkontrolregler, særlig hvad angår tilsigtet anvendelse, og som ikke står på EU's eller FN's sanktionsliste - med andre ord til dem, der ikke er embargo imod.

3.2 Når WAGO's webside anvendes, samt når oplysninger, software og dokumentation leveret fra WAGO formidles til tredjemand, eller når der formidles andre erhvervsmæssige ressourcer i forbindelse med oplysninger, software og dokumentation leveret af WAGO, er brugeren forpligtet til at følge og overholde alle gældende, nationale, EU- og USA-eksportkontrolregler, herunder alle europæiske eller amerikanske sanktionslister (samlet: "Eksportkontrolregler"). I alle tilfælde, hvor sådanne ting viderformidles, skal brugeren indhente viden om og overholde (gen-)eksportkontrolreglerne i Forbundsrepublikken Tyskland, EU samt USA.

3.3 Brugeren skal være klar over, at eksportreglerne også gælder, når der overføres oplysninger til udlandet via kommunikationsnetværk (f.eks. via e-mail eller filoverførsel).

3.4 Før sådanne ting videregives, skal brugeren særligt via passende foranstaltninger at få bekræftet og sikre sig, at

- Sådanne oplysninger, software og dokumentation leveret af WAGO ikke er beregnet til forbud eller tilladelsesafhængig brug i forbindelse med oprustning eller atom- eller atomvåbenteknologi, med mindre de påkrævede tilladelser er indhentet.
- Reglerne i alle relevante sanktionslister fra EU samt USA hvad angår handelstransaktioner med virksomheder, privatpersoner eller organisationer, som er angivet der, overholdes.

3.5 Hvis det kræves til udførelse af eksportkontrolinspektioner af offentlige myndigheder eller af WAGO, skal brugeren efter en sådan anmodning straks give WAGO alle oplysninger om slutmodtageren, slutbrugen og tilsigtet anvendelse for oplysningerne, softwaren og dokumentationen, som er leveret af WAGO samt alle gældende eksportkontrolbegrænsninger hvad det angår.

3.6 Brugeren skal holde WAGO fuldt skadesfri for alle krav fra offentlige myndigheder eller anden tredjemand over for WAGO grundet brugerens tilsidesættelse af de ovenstående juridiske eksportkontrolforpligtelser, og brugeren påtager sig at refundere til WAGO alle tab og udgifter, WAGO måtte lide i denne forbindelse, med mindre brugeren ikke kan holdes ansvarlig for brud på forpligtelsen. Der er ikke omvendt bevisbyrde forbundet med dette.

3.7 Oplysningerne, softwaren og dokumentationen på WAGO's webside må kun tilgås, hvis de overholder ovenstående bekræftelse og sikkerhed, og der ikke er nogen hindringer i følge nationale eller internationale bestemmelser i international handelsret, og der ikke foreligger embargoer og/eller andre sanktioner, som taler imod dette; ellers har WAGO ingen forpligtelse til at levere.

4. Landsspecifikke bestemmelser

4.1 WAGO GmbH & Co. KG og/eller dennes datterselskaber driver og påtager sig ansvaret for de enkelte sider på WAGO's webside. Siderne tager højde for kravene i det land, hvor den ansvarlige virksomhed er beliggende. WAGO påtager sig intet ansvar for det faktum, at oplysninger, software og/eller dokumentation også kan hentes eller downloades fra WAGO's webside uden for det pågældende land.

4.2 Hvis brugere tilgår WAGO's webside fra placeringer uden for det pågældende land, er de eneansvarlige for at overholde de relevante regler i det respektive lands lov. Adgang til oplysninger, software og/eller dokumentation på WAGO's webside fra lande, hvordan sådan adgang er ulovlig, er ikke tilladt. I sådanne tilfælde, og hvis brugeren ønsker at indgå i et forretningsforhold med WAGO, skal brugeren tage kontakt til WAGO's repræsentant i det pågældende land.

5. Gældende lov

Tysk lov er gældende, undtaget hvad angår FN's konvention om aftaler om internationale køb og bestemmelserne i international privatret.